Opdateringsuddannelser opdaterer og vedligeholder deltagerens viden og kompetencer

Opdateringsuddannelser benyttes til at vedligeholde og opdatere deltagerenes viden og kompetencer. Kun basisuddannelserne ‘Førstehjælp ved Hjertestop’ og ‘Førstehjælp ved Ulykker’ kan vedligeholdes. Dansk Førstehjælpsråd anbefaler at man deltager på valgfri opdateringsuddannelse senest hver 24. måned, dog således at ‘Opdatering af Førstehjælp ved Hjertestop’ gennemføres senest 48 måneder efter oprindelig basisuddannelse.

Betingelse for at deltage på opdateringsuddannelse:

Det er ikke et krav for deltagelse på opdateringsuddannelse, at man tidligere har gennemgået en basisuddannelse. Der opnås dog ikke formel kompetence, hvis dette ikke er tilfældet. Instruktøren vil dog udstede kursusbevis såfremt kursisten er tilstede i hele opdateringsuddannelsens længde, deltager aktivt og imødekommer uddannelsens hoved- og delkompetencemål.

Alle vores kurser kan afholdes på engelsk.

OPDATERING AF FØRSTEHJÆLP VED HJERTESTOP



Opdatering af førstehjælp ved hjertestop vedligeholder og opdaterer kompetence i bl.a. hjerte-lunge-redning og brug af AED/hjertestarter.

Der vil være plads, til at tilrette den teoretiske forståelse, og udviske misforståelser, men kurset er baseret på en langt højere vægt af praksisnære øvelser og færdighedstræning.

Varighed: 3 timer.

Antal: Maks. 16 deltagere.

Pris: kr. 3.600,00.

OPDATERING AF LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP VED ULYKKER



Opdatering af livreddende førstehjælp opdaterer og vedligeholder basisuddannelsen ‘Førstehjælp ved Ulykker’.

Desuden trænes kompetencerne i forhold til førstehjælpens hovedpunkter:

  • Blødninger
  • Forbrændinger
  • Forgiftninger
  • Ætsninger

Uddannelsen vedligeholder endvidere kompetencerne fra ‘Uddannelsesniveau minimum’ i den hidtidige modulbaserede struktur.

Varighed: 3 timer.

Antal: Maks. 16 deltagere.

Pris: kr. 3.600,00.

Nedenfor ses et udpluk af vores referencer

ISS Facility Services A/S

Andersen Biler

Colosseum Tandlægerne

Jeg synes at det var et godt og interessant kursus. Og har fået en del at arbejde videre med. Undervisningen var god og lærerig. De små input med sedler var gode.

Rainer E, CO-RO Frederikssund

Har været på førstehjælpskursus hos Jesper. Jesper var en fantastisk underviser. Kan kun anbefale ham og kurset.

Casper H, U/Nord
G-RB3WEBFVCQ